Tuesday, June 22, 2010

The Blogger Award



Ikke så meget aktivitet på min blog på det sidste - det har været et par travle uger efter Hawaii. Og i mellemtiden er Kevin’s forældre nu på besøg, og den slags giver jo altid anledning til ekstra travlhed. I dag regner det dog uafbrudt, vi sidder indendøre med hver vores lille projekt, og jeg fornemmer at det i høj grad er blogtid for mit vedkommende. Har forresten en fornemmelse af at regntiden er begyndt i dag. Godt - har længe glædet mig til regnen.

For nogen tid siden vågnede jeg op til en rigtig sød e-mail. Een af den slags man ikke forventer, og faktisk slet ikke anede man kunne få. Den var fra Anette www.anettelyskjaer.dk en fellow-blogger, som på en eller anden måde var faldet over min blog i det kæmpestore bloggerunivers. Og ikke nok med det - hun skrev for at fortælle mig at hun havde givet mig en Blogger Award! Jeg klikkede mig flux frem til hendes side, og læste om hende og om Awarden. Jeg fandt ud af, at hun havde givet den videre til kun syv bloggere. Og dem var jeg altså imellem! Om hvorfor min lille blog var blandt de udvalgte, skrev hun: ... “Helene fra “Guam I Farver” hvor hun på en dejlig levende måde beskriver sit liv på den anden side af jorden, og bruger sin blog som dokumentation - jeg er fascineret af hendes små anekdoter om mødet og livet med - og på Guam, for jeg ville aldrig ha’ mod til sådan et eventyr - uha uha nej, der er jeg en tøsedreng - men den kære Helene er langt hjemmefra og trænger til lidt opmuntring, så hun skal også ha’ en Award - og kunne jeg sende hende en spand iskold sne og en kurv dansk forår, ja, så fik hun en portion lige med det samme.”

Tak Anette. Både fordi du tænkte på mig, og fordi jeg nu har opdaget din blog! Tænk at der sidder een i Vestjylland og synes at min lille blog skal ha’ en Award. Det er jo fantastisk, og tanken varmer helt herned i Stillehavet, hvor man godt til tider kan føle at man sidder på en øde ø, helt uden kommunikation til verden udenom! Jeg føler mig endnu ret ny i bloggeriet, og har ikke rigtig styr på hvordan networking virker i den sammenhæng. Og har ikke egentlig nogen ide om hvorhvidt nogen egentlig fulgte med - men det gjorde Anette jo for eksempel!

Så nu, smigret og glad i låget, skal jeg hermed give Awarden videre. Efter reglerne skulle den egentlig gives videre til syv andre bloggere, men som sagt er jeg ret ny, og må indrømme at jeg (indtil nu) ikke har fulgt så mange. Så jeg jursterer lige lidt på reglerne - håber det er ok, og stadig i god blogånd! Dog, jeg er slet ikke i tvivl om hvem skal have min Award, det skal nemlig AB, for hendes blog http://frahovedetilpen.blogspot.com/. Den er en smuk buket af billeder fra hendes liv: familien og Skrupsakken, jobbet som billedkunstlærer, ting hun ser, finder, falder over - bøger, film, tanker og små mærkværdigheder. Jeg var så heldig at møde AB da vi begge boede i NJ, og det er i høj grad hendes skyld at jeg begyndte min blog. Jeg nyder at følge med i hendes liv og iagtagelser, og så er det som om der ikke er slet så langt mellem Guam til Sjælland.
Jeg vil hermed gerne videregive hendes blog. Endnu engang må jeg konstatere at det vidunderlige Internet formindsker verden på den smukke måde.

Tuesday, June 8, 2010

Bye Bye Hawaii!


Så er det slut med Hawaii - vi er tilbage på Guam, efter tre uger i Honolulu Heaven. De (lidt for) tunge kufferter er pakket ud og alle de nye små, fine ting har fået en plads. Er endnu lidt høj af storby, stress, trafik, apple & Starbucks. Summen af oplevelser og de tre uger gør at vores hus på Chalan DokDok atter virker nyt og (ok - næsten) spændende. Ihvertfald i et par timer. Mindre fedt er det at opdage de to monster kakkalakker der i mellemtiden har valgt at flytte ind i badeværelset...

Varmen mødte os som en knyttet næve i mellemgulvet i det øjeblik vi gik ud af flyet. Her ER virkelig pissevarmt (-for nu at bruge et jævn ord!). Det ER ikke bare noget jeg har gået og bildt mig ind...

Det bedste ved det hele er dog at det føles godt at være tilbage. Det var tid. Tre uger er åbenbart helt perfekt. Det er rart (- og lidt sært egentlig) at føle glæde ved at gense Guam, og især huset. Jeg er mæt og glad og klar til at fortsatte hvor jeg slap. Med frisk, mental luft i hoved og fantasi. Håber at kunne angribe mit liv på Guam med samme fart, styrke og entusiasme som en surfer i Waikiki angriber bølgerne...


Strand på O'ahu's nordside. Det fineste og blødeste sand i verden. Det var fuldstændigt som at gå på hvedemel...


Kevin (udpræget adrenaline junkie) surfende i de vilde bølger...