At sætte fod på Guam...

Som jeg skrev forleden er der nu gået (næste) otte måneder og på mange måder har oplevelsen stået mål med forventningen. For lige at gøre introduktionen hel, så fandt jeg i mine Guam Gemmer denne tekst om ankomsten. Oplevelsen af at sætte fod mellem geckoer og plumeria i det høje græs for allerførste gang:

"OG SÅ blev det endelig Guam. Langt om længe. Og det var på tide. Ugerne inden føltes lange og uendelige, pga. nervøsitet og forventning, for samtidig var det svært (for ikke at sige umuligt) at forvente noget, for GUAM var absolut uden for nogen som helst referenceramme vi kunne forholde os til.

Vi skiftede fly i Tokyo hvor vi allerede var bedøvede af træthed, og ankom til Guam midnat. 24:00 Præcis. Vi var så trætte og spændte at hjernen på sin vis gik i selvsving, og det hele føltes meget surrealistisk, når jeg tænker tilbage, og oplevedes som gennem en tåge. En meget varm og fugtig tåge - heden var virkelig slående. (Rødvinen ad libitum fra Tokyo havde sikkert heller ikke hjulpet på det klarsyn man ellers i nogen grad måske kunne have haft.)

De første to uger boede vi på the Westin Hotel i Tumon, et stort luksushotel, lige ned til sandstrand, japanske turister, og turkis vand.
Om dagen tog vores egendomsmægler Geri os med ud for at se på huse. Udbudet var godt, faktisk endda ret imponerende.
Stakkels Kevin fik en øreinfektion af at dykke OG madforgiftning på samme tid. Så i et par dage daskede jeg rundt i Tumon Bay alene - forsøgte at vænne mig til varmen, klimaet og de lynhurtige firben i metallicgrønne nuancer. Jeg studerede japanske vej- og busskilte, som fik mig til at føle mig både ordblind og lidt udenfor. Jeg var desuden -bogstavelig talt - det hvideste menneske i miles omkreds, og mine blege skandinaviske arme lyste uden tvivl op som neonrør, efter en kold, våd dansk sommer."

Disse var ordene. Fra begyndelsen. Meget er sket siden, i små doser og portioner. Jeg vil nu forsøge at give min oplevelse af Guam via denne blog. Og hvis det var muligt ville jeg med glæde give jer alle lidt af den konstante, fugtige varme, som I nok kunne bruge efter en (efter sigende) kold, lang og hvid vinter...