I fredags var det som bekendt Langfredag. Også på Guam, selvom Påsken må siges at fylde en hel del mindre her og i USA generelt. Der er dog en helt speciel katolsk Langfredag tradition her på øen - og selvom hverken Kevin eller jeg er katolikker, så ville vi ikke gå glip af dette sceneri! Helt nede på Guams sydside ligger Mount Lam Lam, som er det højeste punkt. På toppen kan man skimte nogle kæmpe trækors, som står der året rundt, med udsigt over havet. Langfredag tager katollikkerne, unge og gamle, tynde og tykke, turen op ad bjerget før solopgang, og på toppen holdes en messe, hvorefter turen gå ned igen. Alle skal med op på Mount Lam Lam, og hvis Bedste på 95 er for skidt til at gå, så bæres hun af de unge, stærke børnebørn. Der er babyer i favne og babyseler, ældre mænd med bare fødder og rosenkranse, og hele familier med madpakker. Folk gør ophold og korsets tegn ved små altre, og står stille i bøn et øjeblik. Hvert år laves et kæmpe trækors som bæres op og ned af bjerget af en stor gruppe unge mænd. Ved hver udkikspost rejser de korset, holder en kort andagt, og korset lægges langsomt over de mange skuldre igen, og fortsætter glidende op ad bjerget. En mand kommer gående med bar overkrop og en uhyggelig sort bøddelmaske over hovedet, og pisker sig skiftevis til højre og venstre over sin ryg. Blodet sprøjter og driver ned ad ryggen. Jeg har aldrig set noget lignende, og er glad for at vi havde (morgen)vilje nok kl. 4 fredag morgen til at stå op, og få denne oplevelse med. Stemningen var god og meget venlig, og til tider andagtsfuld. Blev forresten interviewet til den lokale avis. Muligvis tilfældigt - muligvis fordi vi stort set var de eneste ikke-indfødte blandt de tusinder der sled sig op af bjergsiden før solen var stået op. Et af spørgsmålene journalisten stillede var, om vi havde noget ligende i Danmark. Dertil kunne jeg ligesom kun svare ...nej...
Et par stemningsbilleder fra Mount Lam Lam
No comments:
Post a Comment