Tuesday, May 11, 2010

Jordskælv igenigen

I fredags var der et lille jordskælv på Guam. Det var eftermiddag, klokken var cirka fire, og rystelserne kom ud af det blå og varede kun et sekund. Jeg sad og så filmen 'Basquiat' og pludselig, i et lille sekund klirrede sommerfuglelågerne på skabet pludseligt og voldsomt. Der var en sær atmosfærde i rummet - trykket ændrede sig, og det var som en voldsom kraft ramte mig i ryggen, kun i dette lille øjeblik. Det er anden gang inden for et par uger. Sidst var den 23. april, også om eftermiddagen, kl. cirka fem. Kevin arbejdede på nattehold den uge, og var ved at gøre sig klar til at tage afsted. Det var nøjagtigt det samme: lågerne klirrede med eet, en ubeskrivelig atmosfærdeændring, og det varede kun et sekund. Efter de informationer jeg har fundet, skulle den første have være målt til 5,4 på Richterskalaen, og den anden 4,8. Ved ikke hvad disse målinger helt betyder, og personligt kunne jeg ikke mærke forskel. Håber og beder bare til at vi ikke kommer til at opleve dem meget større i fremtiden...

Sommerfuglelågerne, der begge gange gjorde opmærksomme på jordskælv.

No comments:

Post a Comment