Aloha!

Strandløvinde med bleg hud og stråhat.

Sidder på Hawaii, hvor vandet (som på Guam) er turkist, sandet hvidt og himlen høj. Meget pludseligt fik vi muligheden for at tage en tur til Honolulu. Kevin skulle hjælpe til i en øvelse i Pearl Harbour, alt var sørget for, vi skulle bare købe min returbillet. Så det gjorde vi flux, og sprang et par dage senere på flyet. Kevin skal arbejde de første to uger, derefter ferie, sammen. 1000 x Yay!
Vi bor i ‘The Hilton Hawaiien Village’ (som det så smukt hedder!) med ‘delvis havudsigt’ og det er faktisk alt sammen, på alle måder, i den grad superduper fantastisk! Altså lige bortset fra at Kevin arbejder omkring 14 timer i døgnet, og tilmed har nattevagt. Det er jo jævnt dødsygt! Men tiden flyver, det er snart ovre, og vi kan sammen udforske hele Oahu i vores (-ihvertfald i tre uger!-) knaldrøde Jeep. Indtil da dasker jeg rundt alene på den gode måde, ser på mennesker, butikker, sidder på stranden, læser, lytter og tager det hele ind i store doser.
Vi forventede begge at klimaet her ville være totalt lig Guam. Forkert! De første par dage hundefrøs vi, og var lidt i panik over at vi stort set intet langærmet (eller langbenet) havde taget med. En vanvittig tanke at det overhovedet er menneskelig muligt at fryse på Hawaii i maj! Klimaet her er perfekt - i modsætning til Guam er der ikke den ulidelige fugtighed i luften, sommer og vinter. Vinden er kølig og ikke hårtørervarm som på Guam. Folk er søde ( men det er de nu også på Guam) - jeg fik endda en vaskeægte lei af en tilfældig dame den første dag, lige midt på en rullende trappe for at det ikke skal være løgn! Og det ligger mig (næsten!) naturligt at sige “Aloha”. Næsten.

Efter et lille år på Guam, er jeg så opfyldt af NATUR, af hav og strande, klipper og bølger. Af jungler og palmer med kokosnødder i baghaven. Og selv om det på alle måder er Paradisisk smukt, er jeg er mere end klar til en dose KULTUR - at se mennesker, grimt urban sprawl, trafik a la New Jersey og storcentre, even! Jeg tager det hele ind, og forsøger at gemme det i et fjernt hjernedepot og håber at kunne tage det frem en varm Guam dag, hvor manglen på storby og stress går mig på.
Hawaii er præcis lige så smuk og poetisk som forventet. Har absolut intet grimt at sige. LOVE IT!
Er slet ikke klar til at hoppe på Guam flyet, og heldigvis har vi da også næsten to uger endnu. Forventer at det vil blive et varmechok på den anden side... Igen.
City udsigt.
Hawaiian Rainbow.