Smuk stol. Upåklageligt håndværk. En langsommelig process!
For år tilbage, da vi boede i Tacoma, WA, købte vi et spisestuesæt, gammelt og frømmet, med maling i alverdens farver der skillede af i lag. Kevin afsyerede flux bordet, det blev fint, og vi blev vilde med - men stolene tog lidt længere tid, det var faktisk ikke før vi flyttede til NJ, vi fik samlet os til at afsyre den del af sættet. Vi manglede stadig at få malet stolene, samt at få nye betræk til sæderne, og det skulle vise sig at vi nåede at flytte helt til Guam før den sidste del af projektet blev afsluttet. Det skulle være læder. Godt, stærkt og kraftigt læder!
Således kørte vi for nylig rundt på øen, ledte efter et sted som gjorde i den slags, og fandt en lille skummeludseende biks. Vi bragte de gamle sæder ind, og fortalte møbelpolstereren (nationalitet ukendt - asiatisk) hvad vi ville have. “Oh yes, we have leather” sagde han og viste os en mængde vareprøver i kunstigt læder, og skræmmende nuancer! “No” sagde vi - “real leather!”
Han så forvirret ud, og sagde, “but this is leather”, og efter mange minutters talen frem og tilbage, og mange forskellige meninger om hvad læder KAN være (og ikke være), fandt han endelig nogle flotte, tykke, vaskeægte lædervareprøver, med den helt rigtige duft. “THIS is what we want”, sagde vi i kor, og var helt enige om nuancen Cowboy Leather, og han så tvivlende ud - “But expensive - $ 75 one chair!?” We sagde at det var ok, og afgav vores bestilling. Nu skulle det vise sig at han faktisk ikke havde læderet hjemme, det skulle bestilles, og det ville tage en måned at nå til Guam. Nu havde vi jo i forvejen ventet jævnt længe med disse stole, og havde udemærket tid til at vente en måned mere. Vi efterlod de gamle sæder i butikken, som i ordets egentligste forstand var en sand rodebutik. Vil faktisk gå så langt som at kalde det en rodebutik af dimentioner. De ville ikke have vores nummer, men gav os et visitkort, og efter en måneds tid ringede jeg og spurgte om læderet var kommet. “No, no yet!” De næste uger ringede jeg med mellemrum, og hver gang uden nyt. Vi bestemte os for at hente sæderne, og finde et andet sted. Da jeg ankom, viste det sig at der stod en hel rulle af det ønskede (Cowboy) læder. Hmmm. Jeg sagde at vi stadig var interesserede, og fortalte konen at vi sidst havde efterladt sæderne hos dem. Hun løb rundt i hele roderiet i panik, flyttede, kikkede, fjernede og jursterede, men det var klart at vores sæder forlængst var forsvundet i mængderne. Fik faktisk lidt ondt af konen, som ikke kunne finde noget som helst i dette sammensurium af sofastoffer, røglese, bilhynder, stegte ænder (-jo jo, sådan nogle var der også-) og halvdrukkede sodavand midt i stofferne.
Hun sagde (efter hvad jeg kunne fange) at hun ville spørge sin mand om han vidste hvor de var blevet af, og bad mig ringe. Dagen efter sagde han i telefonen at de var forsvundet, pist væk, men han tilbød (gratis) at lave helt nye træskabeloner og det hele, og jeg sagde “fint”. Vi kørte endnu engang derhen, denne gang med selve stolene. Vi kom lørdag, og han bad os ringe mandag - og sagde desuden at det ville koste os $ 135 alt i alt, og vi sagde “All Right!”, og havde (jo naturligt nok) forventet det dobbelte. Vidste ikke helt om han havde glemt den pris han i sin tid gav os, eller om han bare simpelthen havde det skidt med at have forlagt vores ting.
Jeg ringede tirsdag, og fik at vide at sæderne var klar, og jeg kørte fluks afsted, spændt og en kende nervøs, fordi jeg synes at dette projekt indtil nu havde været alt andet end vellykket! MEN, jeg blev heldigvis MEGET positivt overrasket, stolene var super flotte, læderet var det helt rigtige, syningerne perfekte, og jeg kunne slet ikke vente med at få dem hjem. Prisen holdt de ved: $135, og da jeg forlod butikken, glad og lettet, fornemmede jeg ud af øjenkrogen at de da vistnok havde ryddet op siden sidst...? Hmmmm...
En lang historie om et par stolesæder kunne man nok mene. Men den er det perfekte billede på vores liv på Guam, på kultur og business mentalitet! In other words - Guam in a nutshell!
No comments:
Post a Comment